Inspiration til hverdagen med børn
Her på siden finder du tips, tricks og små artikler om hverdagens glæder og udfordringer som børnefamilie. Brug det, der virker for dig.
Husk - er morgenrutinen gået i hårdknude, putningen blevet en kamp eller har du bare brug for èn, der lytter. Så book en tid og fang mig online.
Sept. 2023
Hård start på moderskabet?
Hvordan var din start som mor? Hvad fylder mest og hvad vil du gerne have fylder mest?
Enhver start på moderskabet er unik. Noget er svært, noget er let og noget er virkelig barsk. En hård start kan fylde i hverdagen og kan gøre det sværere for dig at være i relationen til dit barn, fordi din krop og dit nervesystem bruger energi på at forarbejde det, som er sket. Det gør dig ikke til en dårlig mor, men det gør dig til en mor på overarbejde. Mødre på overarbejde må gerne bede om hjælp. Har du brug for én der lytter og støtter dig i dit moderskab?
Aug. 2023
5 Hacks og inspiration til ro på bagsædet på kør-selv-ferien
Klar til kør-selv-ferie, et smut i sommerhus eller besøge familien i den anden ende af landet? - Det kan nemt blive til kamp på bagsædet, opkast, laaaang skærmtid eller bare helt opgivet på forhånd. Giv jer alle en bedre biltur ved at guide dit barns fokus og aktivitetsniveau undervejs. Væk dit barns interesse ved at tilbyde spændende legetøj og aktiviteter. Leg/fortæl med selv, når dit barn har brug for hjælp til at beholde engagementet i aktiviteten. Fis og ballade er fint, men undgå at geare op til højt aktivitetsniveau. Det kammer hurtigt over med flere mennesker spændt fast på få kvadratmeter. Hjælp dit barn til at geare ned og fordybe sig. Snup idéerne til jeres kør-selv-ferie her:
Apr. 2023
Nemt Trick - så junior får skoene rigtig på.
Bytter dit barn også om på skoene? Både i vuggestue, børnehave og indskoling kan sko og støvler tit komme omvendt på. Junior vil og kan selv, men selvom velcrolukninger gør det nemt, kan det godt være ret svært at finde rundt i fødderne. Hvad gør man så ved bananfødder? Nogle vægter, at man endelig ikke må rette på barnet, da det hindrer dets succesoplevelse, mens andre pointerer, at det er usundt for barnets bløde fødder. Så kompliceret behøver det heldigvis ikke at være.
Børnelogik og bananfødder
Dit barn er i vuggestue- og børnehavealderen langt mere kropslig end sproglig i sin logik. Begreber som højre og venstre er sproglige termer og derfor ret abstrakte for det lille barn og så ligner skoene jo også hinanden. Mange børn får først rigtig styr på højre og venstre et stykke op i indskolingen. Så skal du tale til dit barns logik, må du tale til dets krop og sanser.
Her er et nemt trick til at hjælpe dit barn med at se forskel på skoene: Giv dem hver sin farve. Du kan f.eks. gøre som på skibe og fly, dvs. venstre=rød og højre=grøn. Brug en tyk sprittusch og tegn et tydeligt mærke på hver sko. Det kan være en streg på hæl og tå, en stjerne på pløsen eller hvad der nu er muligt at tegne på. Det vigtigste er, at det er synligt for barnet. Italesæt hver gang sko og strømper skal på, at “det er den røde og den grønne fod”, så vil dit barn lynhurtigt fange det.
Farver er langt mere konkrete og synlige at forholde sig til for barnet. Farvekoden fungerer dermed som en lille hjælper for barnet, idet den tydeliggør skelnen mellem de to sider/fødder/hænder.
Du kan jo også vælge to andre farver. Det vigtigste er, at du er konsekvent i alle sko og støvler. Så har dit barn en synlig guideline at følge og øve sig på. Brug det i det daglige, når du omtaler højre og venstre til dit barn, så hæft lige farven på. Så træner I det for både voksne og børn.
Du må gerne støtte og hjælpe barnet, når skoene driller - og kommer de omvendt på, så kom med en opfordring til at bytte dem. Nægter barnet eller går i baglås, så accepter, at sådan er det ligenu. Vi øver det igen senere. Læg fokus på succeserne, så vokser de over tid.
Brug farvekoderne i hverdagen
Du kan bruge farvekoderne som en hjælp i andre sammenhænge i hverdagen, f.eks. når barnet skal forholde sig til højre og venstre i trafikken. “Drej til højre”, giver sjældent mening for en 3 årig i fuld fart på løbecykel. “Drej til den grønne fod/hånd” kan dit barn til gengæld lynhurtigt reagere på, da det allerede har kodet farven sammen med kroppen. Selvfølgelig kan højre og venstre sagtens trænes vedsiden af. Her er kan farvekoden også være en hjælp, fordi barnet kender den på sin krop og nemmere kan hæfte det abstrakte begreb højre/venstre ovenpå en allerede kendt konkret farvekode. Farvekoden bliver en mental trædesten i dit barns udvikling, når krop og sprog skal kædes sammen. Det er et lille forældrehack til dit barns indlæring og selvhjulpenhed. Prøv det - måske virker det også for jer.
Nemt trick til at undgå bananfødder:
- Giv skoene hver sin farve.
- Brug f.eks. rød (venstre) og grøn (højre) som til søs.
- Vær konsekvent i alle sko, sandaler og støvler.
- Italesæt den røde og den grønne fod/hånd i hverdagen.
- Guid og hjælp når skoene driller og ros barnet, når det lykkes.
Mar. 2023
Gør ferietid til familietid!
Ferien er planlagt - “Vi skal et par dage i sommerhus” eller “vi skal bare være hjemme”. I er helt klart enige om, hvad der skal foregå - lige indtil i står og pludselig er i gang med hver sit. For farmand har hentet spaden, “for nu skal haven da gøres forårsklar!”, mens mor lige har lagt sig godt til rette i hængekøjen med en krimi og storebror er hoppet på cyklen “nu skal vi ud at ræse”, mens lillesøster iført ble, gummistøvler og fiskenet er helt klar til at fiske haletudser i mosen! Tit er ferien også der, hvor I har planlagt lige at tage projekter op som: “nedtrap natamning”, “kortere aftenputning”, “smid bleen”, “smag på grøntsagerne” - eller hvilke nye rutiner, I nu har brug for at øve. Så hvordan kan I finde en fælles vej for ferien?
Afstem og læg en plan
Det vigtigste er at afstemme forventningerne inden og undervejs i ferien. Lyt til hinanden og giv plads til forskellighed. I kan f.eks. sagtens være i haven sammen, mens den ene graver, den anden slapper af, den tredje kører motorcykelræs og den fjerde fisker blade i soppebassinet. Giv jer selv en realistisk aktivitetsplan med plads til justeringer. For med børn går det sjældent alligevel som planlagt. Og hvordan skal den så lægges? I kender jeres familie bedst, men her kommer et par ideer, som kan hjælpe på vej.
Feriestart - pust ud og find hinanden
I kommer fra en travl hverdag og har brug for at geare ned og finde fælles fodslag. Brug den første dag på at lande. Måske skal I bare nulre rundt derhjemme, bygge en lang togbane, ordne vasketøjet eller læse en bog - kort sagt puste ud og få røgen ud af ørene. Det er en omstillingsdag og I skal lige finde hinanden og tale samme sprog igen - vi kan nemlig hurtigt have hovedet fuld af planer, mødet fra i går osv. Det kan være en hjælp at mødes om små overskuelige fælles aktiviteter - 20 minutter til 1 time med 2 eller flere deltagerere. F.eks. en cykeltur, et slag stangtennis, et smut på den lokale legeplads eller bygge en skyskraber af Lego midt på gulvet. Små øjeblikke, hvor I mødes på kryds og tværs i relationerne. Fokus er bare at grine, hygge og lege sammen. Nøglen er at deltage aktivt dvs. væk med tlf., giv et kram, skab øjenkontakt og kom ned på gulvet eller i sandkassen - byd selv ind i legen og spil med på dit barns idéer. Det er der, I mødes og mærker, at I gerne vil hinanden og har det sjovt sammen. Du vil opdage, at I har nemmere ved at læse hinanden og samarbejde bagefter - både børn og voksne.
Fælles aktiviteter, pauser og projekter
Det er fint med fælles ferieprojekter, hvadend det er garagen, der skal males eller en tur i Zoo. Fælles gode oplevelser tanker jer op til hverdagens samarbejde. Hvadend det er praktik eller ture, så se det store i det små - lillebror kan nemt bruge formiddagen på at male legehuset med en pensel og en spand vand og det kan hurtigt tage 20 min. at komme 3 meter på en skovsti. For mens storebror laver slalom mellem træerne er lillesøster igang med “se lige den regnorm, snegl, blade” osv. Juster aktiviter og forventninger løbende. Måske er benene ikke til at nå hele vejen til iskiosken, så vend om og snup en is i fryseren.
Husk også at give jer selv pauser i ferieprogrammet. For oplevelser skal fordøjes. En uge med et tæt pakket oplevelsesprogram giver både dig og dine unger brug for en ferie efter ferien. Så har I været på trætopklatring den ene dag, så vent lige en dag med at tage i Legeland og heldagstur til Ikea. Indlæg pausedage i programmet, hvor I kan lege og ordne lidt småpraktisk derhjemme og i nærmiljøet. Er der alligevel brug for at krudte lidt af, så tag en tur på løbehjul, hop i havetrampolinen, lav trapperæs i opgangen mm.
Har I ferieprojekter med at træne nye spise-, sove-vaner mm. med jeres barn, så husk at gøre plads til dette i programmet. Renlighed er bare bøvlet at træne på biltur til Jylland. Det tager nogle dage at indarbejde nye vaner og rutiner med børn - og derefter skal de vedligeholdes. Jo mere andet, der foregår i de dage, jo mere bøvlet er det og desto længere tid tager det. Så vælg jeres kampe - måske skal pottetræningen f.eks. først starte, når I er kommet i sommerhus …eller hjem fra telttur.
Afrunding og hverdag igen
Sidste feriedag er omstilling mod hverdagen igen. Giv jer selv en chance for ikke at komme baglæns ind i næste uge. Du har sikkert allerede tjekket din kalender, men dit barn er lige nu og her, så giv det en chance for brobygning fra ferie til hverdag. Tal med barnet om, hvilke sjove lege og venner, det skal hen at se i morgen igen. Er der brug for, at der sker lidt mere, kan I f.eks. sagtens have en legekammerat fra børnehave/skole på besøg om formiddagen, som lige minder om det børnefælleskab dit barn træder ind i igen i morgen. Der skal også tit ordnes lidt praktisk inden hverdagen ruller, måske skal dagsrytmen justeres, blyanterne spidses og ferieoplevelserne fordøjes. F.eks. kan I tale om og tegne jeres ferieaktiviteter eller lade legetøjet fortælle om jeres togtur mm. Glæd jer ved, at I har tanket op på nærvær gennem fælles aktiviteter i ferien. Anerkend hinanden og jer selv på det, der lykkedes. Måske druknede bålet i regn, men I fik sejlet pindeskibe i vandpytterne. High five til jer!
5 tips til at gøre ferietid til familietid:
- Afstem forventningerne før og under ferien og læg en plan med plads til justering.
- Første dag er omstillingsdag. Pust ud og find hinanden gennem små fælles aktiviteter.
- Hav fælles realistiske projekter og aktiviteter, som tanker jer op på nærvær og gode oplevelser. Det styrker jeres samarbejde og relationer.
- Husk pausedage med ro på til at fordøje indtryk eller til at indarbejde nye (spise-, sove- mm.) rutiner.
- Sidste dag er afrunding. Tal om den kommende hverdag og alt det gode, I har hygget med sammen i ferien.
Feb. 2023
Støt juniors selvhjulpenhed - Byg en "Tøj-bane"!
Det kan være rigtig svært for børnehave- og indskolingsbarnet at holde koncentrationen og motivationen til noget så praktisk og kedeligt, som at tage tøj på. Tit sker det midt i en travl morgenrutine eller træt aftenrutine og kan hurtigt ende med, at vi løber rundt, mens vi prøver at hive sokkerne ned over hovedet på barnet. At tage tøj på selv kan barnet træne allerede i vuggestue og børnehave, men helt op i indskolingen har barnet tit brug for gode rutiner til at guide fokus for at mestre selvhjulpenhed.
Tal til kroppen
Du kan guide dit børnehave- og indskolings-barns fokus ved at bygge en "tøj-bane”. Du kender det sikkert godt fra flyverdragten - smid den udstrakt på gulvet og det er langt nemmere for junior at finde ind i ærmer og bukseben. Men med tøjet, er der ikke bare én del, men en hel række af tøjdele at holde styr på for barnet. Det er rigtig nemt at blive distraheret undervejs, når man egentlig hellere vil lege.
At bygge en “tøj-bane” består ganske simpelt i, at du lægger tøjet i en lang bane/række på gulvet sådan, som det sidder på kroppen. Dvs. strømper nederst, derefter bukser/kjole, undertøj i midten og øverst bluse. (Se eks. på billedet.) Hjælp barnet til at sætte sig på numsen lige vedsiden af underbukserne med fødderne vendt ned mod sokkerne. Så sidder barnet ud for hver tøjdel, der hvor de skal sidde på kroppen. Lad barnet starte i midten og arbejde sig ud til hver ende. “Tøj-banen” er dermed et værktøj, som taler til barnets krop, hvilket gør opgaven konkret og overskuelig for barnet.
Og ja, de første par gange er det helt sikkert en rutine, der er nemmere at indøve lørdag- end tirsdagmorgen. Understøt din mundtlige guidning med kroppen. Dvs. tag fat i fødderne, når du siger: “Tag sokkerne på” og giv underbukserne i hånden, mens du opmuntrer: “Kom, så tager vi underbukserne på”. Giv en hånd, hvor der er brug for det og ros barnet undervejs: “Mega sejt, du fik bukserne op!”. Giv så vidt muligt barnet en succesoplevelse - det motiverer dit barn til at deltage. Med øvelse bliver dit barn mere og mere selvkørende og du kan gradvis trække dig og kun støtte de steder …og de dage, hvor der lige er brug for det. Og pludselig en dag står du med et barn, der selv har bygget en "tøj-bane" og hoppet i den - Sådan!
"Tøj-banen" taler til barnets krop og sanser. Den guider barnets fokus og gør opgaven konkret og overskuelig.
Jan. 2023
Vil junior ikke med hjem fra vuggestue/børnehave?
“Nej! Jeg leger!” - Du er drønet hen for at hente i vuggestuen/børnehaven, men junior vil ikke med hjem. Han fortsætter legen, gemmer sig, løber væk eller stritter imod.
Vil dit barn reelt rigtig gerne blive i vuggestuen/børnehaven?
Nej, det barnet fortæller dig er: “Jeg er lige midt i noget og jeg kan ikke overskue et skift til noget andet nu.” Dit barn er fyldt af dagens oplevelser og et skift fra settingen vuggestue/
børnehave til hjem, kan udløse både protester og gråd.
Få gode 5 råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn i skiftet.
Hjælp dit barn gennem skiftet fra vuggestue/børnehave til hjem
Du kender det sikkert godt - nogle dage skal junior bare lige vende sig til tanken om at skulle afsted og det er nok, at du snakker lidt med pædagogen og derefter giver en klar opfordring til, at I skal afsted. Men der er også dage, hvor der skal noget mere overtalelse til. Er dit barn godt træt, så har det nedsat evne til at behovs-tilsiddesætte (stoppe en værdsat leg) og honorere et krav (kom med nu). Så er det dig, der er brobygger, som viser barnet vejen. Der er en aktivitet, der skal afrundes og en ny, som skal igangsættes.
Her er 5 gode råd til at guide dit barn gennem skiftet.
1. Skab kontakten
Første skridt er at skabe kontakten i mellem jer: Tal til kroppen, lad dit barn mærke, at du er der. Er dit barn ikke klar til et kram, så måske en berøring på ryggen eller armen.
Sæt dig ned i øjenhøjde, er dit barn ikke klar til kontakt, så kig på hvad det laver, hvis interesse for aktiviteten og sæt ord på: “Du leger med bilen.” Ofte vil barnet selv fortælle, men du kan også spørge mere ind til, hvad der sker i legen. Du viser dit barn, at du er der og at du vil ham.
2. Forbered skift og støt en afrunding af legen
Nu har du mødt barnet og I har lige mærket hinanden. Du kan begynde at bygge bro til næste aktivitet med udgangspunkt i, hvor barnet er nu: “Jeg kan godt se, at du synes det er rigtigt spændende at …, men jeg vil rigtig gerne have dig med hjem.” Vær positiv og opfordrende i dit tonefald. Det er jo positivt for jer begge, at du gerne vil have ham med dig. Du skal hverken, undskylde eller bebrejde, men bare udtrykke helt kort, hvad du vil med ham - nemlig hjem. Du baner vejen ved at vise den.
Måske er er barnet klar til, at du kan guide en afrunding af legen - sætte legetøj på plads eller lign. Er han stadig helt fordybet, så tilbyd en forberedelse på skiftet : “Nu går jeg lige ud og pakker dine ting i garderoben og så kommer jeg tilbage til dig igen.”
5 gode råd til at hjælpe dit barn i skiftet:
- Skab kontakten - Tal til kroppen: Skab fysisk kontakt, gerne øjenkontakt, kom på hug, mød barnet hvor det er, dvs. kig på legen/aktiviteten sammen med barnet.
- Forbered skift og støt en afrunding af legen - Støt en afrunding af aktiviteten f.eks. ved at guide til at sætte på plads eller slippe legetøjet/aktiviteten. Vis hvor I skal hen med en kærlig guidende hånd.
- Tag legetøjet med - Let evt. overgangen ved at barnet tager en mindre genstand med fra legen og ud i garderoben. Tit er dimsen lettere at lægge på gardarobe-hylden klar til leg i morgen, når overtøjet er på og barnet har vænnet sig til tanken om at skulle afsted.
- Tal til sanserne - Krammebamsen eller en kiks kan distrahere og berolige, så skiftet er nemmere. Det trøster, så det er lettere for barnet at rumme at slippe sin aktivitet og skulle videre.
- Hjælp en drillepind - Vil barnet slet ikke med, så bevar roen. Bliv på egen banehalvdel og guid kort og klart, sprogligt og fysisk. Før dit barn videre med tydelig og kærlig hånd og sæt ord på:
- Hvad du vil have - “Jeg vil have dig med hjem.”
- Hvad I gør - “Nu lægger vi spanden og går den her vej.” Pause “Kom.”
- Rum barnets frustration og vis at du hjælper - Før barnet med hånden og sæt ord på: “Jeg kan godt se, at du ikke vil. Men nu skal vi den her vej og jeg hjælper dig.”
Ved lige at runde gardaroben og gøre overtøj og taske klar, giver du barnet lidt luft til at vænne sig til tanken om et skift. Når du kommer tilbage, kan du hjælpe med at få afrundet legen. Sæt ord på med klar og tydelig opfordring og husk bliv på egen banehalvdel. Dvs. sig hvad du vil, fremfor hvad du føler eller synes om situationen. F.eks.: “Nu vil jeg gerne have dig med.” Pause “Kom vi rytter op”. Vis vejen ved at sætte lidt legetøj på plads.
Hjælp med at runde aktiviteten af i det omfang, du kan se barnet overskuer det. Det er ikke en træning i oprydning. Det er en signalering af, at nu afslutter vi en aktivitet. Nu er aktiviteten afrundet og du kan guide barnet videre. Tal til kroppen - læg f.eks. en hånd på ryggen, før barnet og sæt ord på: “Kom vi skal her hen”. Den fysiske guidning understøtter sproget og viser en vej for barnet at gå ad. Når du taler med kroppen, taler du til barnets krop, dvs. du bruger flere veje til at få dit budskab igennem på. Husk at være klar og rar i din fysiske guidning. Du skal ikke have hårdt fat, men heller ikke bare strejfe. Du kender selv dit barn og kan mærke dig frem i, hvor meget fysisk kontakt, der skal til ligenu for at få ham med uden, at det vækker for meget modstand. En kærlig hånd viser barnet vejen.
3. Tag legetøjet med
Der kan være dage, hvor der er brug for at have en genstand med fra aktiviteten for at lette overgangen - et stykke legetøj, som lige følger med ud i garderoben, mens vi tager tøj på, en spand, som lige skal med hen til lågen, eller en pind, som skal hele vejen med hjem. Det er helt ok, at det ikke er nu, I træner selvhjulpenhed i at tage støvler på med en dims i hånden. Ligenu træner I at håndtere et skift uden alt for meget protest. Så er dimsen tit lettere at lægge på gardarobehylden til et “vi ses i morgen igen”, når overtøjet er kommet på.
At tage genstanden med gør overgangen blødere og hjælper barnet i at overskue skiftet - og ja, det kan blive et virvar af dimser i garderoben, som du lige må sortere i ind i mellem. Du kender dit barn godt nok til at vide, hvornår det viser så meget modstand på skiftet, at det har et reelt behov for at tage en ting med fra en aktivitet til den næste for kunne samarbejde. Bliver det en vane i en periode, er det helt ok, så længe det er et værktøj, der virker for jer og ikke er blevet et projekt i sig selv i at stable hele børnehavens bilpark i gardaroben.
4. Tal til sanserne
Du kan støtte barnet i skiftet ved at tale til sanserne og dermed distrahere og berolige det samtidig. Det kan være ved at give det puttebamsen/sut eller have en kiks, stykke frugt, juice eller lign. du kan stikke i hånden på barnet.
Det skal bare være et nemt lille stykke mad/drikke, som barnet værdsætter og derfor lader sig distrahere af fra sin igangværende aktivitet eller holden fast i legetøj. Du gør skiftet lettere, når du taler til barnets krop og guider det i at skifte fokus. Så kan du lettere føre ham med dig - og ja han er måske nok mere i gang med at gumle/kramme bamse end at rytte op og tage tøj på, så der må du hjælpe lidt. Det er ok, for det I træner ligenu er at håndtere en overgang, når barnet er træt og fyldt op af dagen.
Det kan lyde som bestikkelse, men det er faktisk bare ren og skær regulering - du beroliger og trøster barnet, så det kan overskue skiftet. En “gåhjem-snack” falder tit på et tørt sted for barnet, der har været afsted hele dagen og er træt og småsulten. Hvadend det er bamse/sut eller mad/drikke, så taler du til barnets sanser og støtter det i selvberoligelse. Du lærer barnet at hjælpe sig selv og lader det opleve at kunne lykkes med et skift - også når det er træt. Det er ikke bolchepædagogik - det er succesoplevelse.
5. Hjælp en drillepind
Er junior i drillehumør og stikker af eller gemmer sig, så husk at blive på egen banehalvdel. Han kan ikke rumme din eventuelle frustration. Tag en dyb indånding og hold fokus på at guide ham. Vis ham, at du forstår ham og sig kort og klart, hvad du vil. F.eks.: “Jeg kan godt se, at du gemmer dig/ikke lige har lyst til at komme med nu. Men jeg vil gerne have dig med hjem.”
Det lille barn kan du løfte, trøste og tale beroligende til, mens det større barn som udgangspunkt er nemmere at guide på sine egne to ben.
Giv en klar opfordring gerne understøttet af en guidende hånd f.eks. på skulderen: ”Kom” Pause. “Nu går vi herhen og….”
Er der stadig ingen samarbejde at hente, så tilbyd en plan: “Nu går jeg ud med tasken i bilen og når jeg kommer tilbage, vil jeg gerne have dig med.”
Måske vil barnet så med og ellers må du lige ud med tingene i bilen/cyklen. Det giver dig to frie hænder til at hjælpe dit barn efterfølgende og kan være en mulighed for lige at puste ud, hvis din tålmodighed er ved at være brugt. Er junior stadig ikke klar til at følge med efterfølgende, så må du tage kampen. Bevar roen, vær ikke vred, men sig klart: ”Jeg vil gerne have, at du kommer med nu.”
Og ja, der vil være dage, hvor du ender med at slæbe et højlydt protesterende barn med ud af institutionen og det er ok. Gør det nemt for jer - gå hellere to gange, så du ikke både skal slæbe barn og grej. Det stresser bare unødigt.
Træk vejret dybt og sæt ord på, hvad du gør. Hvis du skal bære ham ud, så tal roligt, men bestemt f.eks.: “Nu hjælper jeg dig. - Ja, du bliver gal. Jeg kan godt høre det. - Nu skal vi den her vej og det er ok.”
Du er ikke en dårlig forældre. Du hjælper dit trætte barn og viser ham, hvor han skal hen. Det er dig, der tager ansvaret og du passer på ham.
Det vigtigste er, at det ikke bliver løsningen hver dag - så er det blevet en vane, som han har brug for hjælp til at ændre - og det er en helt anden snak, som jeg gerne tager i et andet oplæg.